CSR, BSCI Code of Conduct, Oeko Tex

CSR:

Borch Textile Group A/S har fokus på hvordan vi påvirker miljøet i forbindelse med vores aktiviteter, det være sig det fysiske miljø men også arbejdsmiljøet, både i vores egne virksomheder men også hos vores samarbejdspartnere. Vi har fokus på det, og vi stiller krav til at forholdene er så optimale som muligt og naturligvis altid i henhold til gældende lovgivning. Endvidere er Borch Textile Group A/S medlem af:               

BSCI Code of conduct:

Borch Textile Group A/S har siden 2008 været medlem af det internationale initiativ; Business Social Compliance Initiative, i daglig tale BSCI. BSCI er ikke et certificeringsorgan, men er en medlemsorganisation med et etisk regelsæt for underleverandører udarbejdet på baggrund af gode arbejdsbetingelser og miljøhensyn i ikke EU-lande. De undersøger og evaluerer fabrikkernes drift for at sikre, at bl.a. arbejdstider, arbejdssikkerhed, lønninger har et acceptabelt niveau. En uvildig auditør udpeget af BSCI udfører audits og resultaterne bliver derefter offentliggjort.

BSCI tager udgangspunkt i deres eget Code of Conduct, som består af 11 principper

Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger 

  • Fair kompensation og løn
  • Sikre/stabile ansættelsesforhold
  • Beskyttelse af ungarbejdere
  • Fair arbejdstider
  • Etik
  • Miljøbeskyttelse
  • Fokus på helbred og sikkerhed
  • Ingen diskrimination
  • Intet børnearbejde
  • Intet tvangsarbejde

Disse principper og værdier støtter vi naturligvis op om, da vi mener alle uanset geografisk placering har ret til lige og fair vilkår.  Vi kontrollerer løbende vores globale leverandører og ønsker som udgangspunkt, at alle udenfor EU engagerer sig og udfører audits og dermed tager ansvar for de arbejdsforhold der hersker på den respektive virksomhed. Vi er ikke i mål endnu, men er heller ikke langt fra. Det er en lang proces, hvor leverandørerne skal kunne se alle fordelene, da det også indebærer omkostninger for dem.  Vi fortsætter ufortrødent den globale kamp for gode arbejdsvilkår og miljøhensyn.

Læs mere om BSCI på www.bsci-intl.org

OEKOTEX:

Borch Textile Group A/S er Oeko-Tex certificeret indenfor hvid og kulørt arbejdsbeklædning i vævet polyester/bomuld. Oekotex certificat nr. 1576-245.